Kære Grundejer i Saltbækvænge.
Det har været en af de værste efterår/vinter perioder, som vi har set i Danmark, for hvad angår nedbør.
Det er vi bestemt ikke gået fri for at føle i Saltbækvænge. Vi har mange grundejere, der lider mere i år end normalt og grundejere der ikke plejer at have problemer, der i år oplever at få det.
Vi er naturligvis i bestyrelsen opmærksomme på problemet. Vi bringer det op igen på næste bestyrelsesmøde. Vi er i bestyrelsen klar over vejenes dårlige stand. I fredags blev vores veje besigtigede af en entreprenør, med det formål, at give os tilbud på forskellige løsninger. Fælles for dem alle er, at de ikke kan udføres før vandet er væk. Sikkert ikke før slut marts. Vi er på sagen.
Selv om det måske virker håbløst så er det stadig en rigtig god ide at fylde huller op i vejene så snart de opstår (der er ”gruslagre” fordelt flere steder tilgængeligt for alle). Det er den bedste kur for at begrænse skader til et minimum på vores veje. Gør vi det vil vores veje holder sig gode længere. Hvis ikke vil der stå vand i hullerne, og hver gang en bil kører igennem, vil der blive taget lidt materiale med, som altså medføre et større hul.
Vi må kraftigt opfordre til at alle grundejere udviser godt naboskab, også i forbindelse med den store mængde vand. Det er naturligvis ikke ok at foretage foranstaltninger for at lede vandet væk fra egen grund, der påvirker naboer, fællesvej eller foreningens fællesområder.