skip to Main Content

På Generalforsamlingen stillede bestyrelsen forslag om at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hver vej der har problemer med vand (Rågevænget, Duevænget, Stærevænget, Svalevænget og nederste del af Skovvænget).

Arbejdsgruppen undersøger, hvem på hver vej der har interesse i at være med i et dræn, vurderer mulige lovlige løsninger, indhentning af priser og kontakt til kommunen med henblik på tilladelsesgrundlag og linjeføring mv. Michael Jensen fra bestyrelsen vil være koordinerende kontaktperson, men bestyrelsen som sådan involverer sig på dette stadie ikke i undersøgelsesarbejdet.

Generalforsamlingen tilsluttede sig dette forslag.

Til arbejdsgruppen er der brug for repræsentanter fra hver vej der har problemer med vand (Rågevænget, Duevænget, Stærevænget, Svalevænget og nederste del af Skovvænget).  Vi har efter generalforsamlingen modtaget tilsagn fra repræsentanter fra Rågevænget og Svalevænget og mangler altså minimum Duevænget, Stærevænget og den sydlige del af skovvænget.

Hvis du er interesseret i at der arbejdes på en drænløsning og ønsker at deltage, kontakt venligst mj@the-jensen-dk.net inden 1/9 2024. Jeg ser frem til at høre fra jer.